Til 10 mini kajkager skal du bruge følgende ingredienser:
Bund:
• 1 æg
• 35 g Easis multisød
• 60 g hvedemel
• 1/2 tsk bagepulver
• 5 dråber vanilje drops
• 1/2 dl skummetmælk
Smørcreme:
• 75 g becel let
• 60 g Easis florsød
• Lidt citron saft
• Lidt rød frugtfarve
Marcipan:
• 130 g easis uden tilsat sukker marcipan
• 1 spsk Easis jordbærmarmelade
• 2 spsk Easis Florsød
• Lidt grøn frugtfarve
• 10 g mørk chokolade
Fremgangsmåde:
Start med at piske æg og multisød luftigt. Tilsæt mel, proteinpulver, bagepulver, vaniljedrops og mælk. Pisk det godt til en ensartet dejmasse. Fordel nu dejen i 10 silikone muffinsforme. Bag dem i ca 8 minutter ved 200 grader.
Mens dejen er i ovnen, laves smørcremen.
Pisk Becel let, flormelis, citronsaft, proteinpulver og rød frugtfarve sammen til en blød og cremet masse.
Stil smørcremen på køl. Tag nu bundene ud af ovnen og lad dem køle af.
Mens cremen er på køl og bundene køler af farves marcipanen.
Ælt 125 g af marcipanen sammen med florsød og grøn frugtfarve.
5 g marcipan æltes med rød frugtfarve.
Rul nu den grønne marcipan ud i ca 2 mm tykkelse og udstik 10 cirkler på ca 10 cm i diameter.
Tag nu smørcremen fra køl.
Fordel marmeladen på bundene og smør cremen ud på bundene.
Forsøg at fordel smørcremen så det danner en lille top.
Tag en cirkel grøn marcipan og kom det om kagen. Skær marcipanen til i bunden så du får en jævn kant.
Stil dem nu på køl igen.
Smelt chokoladen i microovnen i 30 sekunder. Form 10 tunger ud af den røde marcipan.
Tag kagerne ud fra køl og skær et lille snit til munden og sæt en marcipantunge deri.
Lav øjne på alle kagerne med det smeltede chokolade.
Nu er kagerne klar til servering – hvis de først skal bruges senere skal de opbevares på køl indtil de skal bruges 🐸🐸