Denne portion giver ca. 8 stk.
Til denne portion skal der bruges følgende ingredienser:
Brownie muffinsdej:
– 50 g hvedemel
– 1 tsk bagepulver
– 30 g sukrin
– 30 g kakaopulver
– 40 g chokolade
– 200 g vanilje skyr
– 1 dl. Mælk
Bounty midte/pynt:
– 50 g light kokosmælk
– 40 g kokosmel
– Et par dråber easis sød
Glasur(hvis dette ønskes):
– Sukrin melis
– kakaopulver
– vand
Fremgangsmåde:
Start med at tænde din ovn på 175 grader varmluft.
Smelt nu chokoladen i microovnen – ca 1-1,5 minut. Lad det køle lidt af.
Mens chokoladen køler lidt, blander du hvedemel, proteinpulver, kakaopulver, bagepulver og sukrin sammen.
Tilsæt nu skyr i den afkølet chokolade og rør det godt rundt. Tilsæt mælk i skålen med alle de tørre ingredienser. Derefter tilsætter du skyr & chokoladeblandingen og pisker det til en ensartet glat dej.
Fordel nu dejen i 8 silikone muffinsforme og kom dem på en bradepande eller rist – bag dem midt i ovnen i ca 20-25 minutter.
Mens muffinsene bager, blander du kokosmælk, kokos og sød sammen til din Bounty masse. Stil din Bounty masse på køl indtil muffinsene er færdige.
Når muffinsene er færdige køles de lidt af inden du tager dem ud af formene.
Når de er kølet godt ned, laver du et hul i bunden af dem og propper en kugle bountymasse ind i kagen.
Når du har gjort dette ved alle muffinsene – blander du dit sukrin melis med kakao og vand og laver din glasur. Fordel glasuren på kagerne og form herefter 8 små kugler af det overskydende Bountymasse.
Nu er de klar til servering 🥥🍫