Der findes et hav af kollagenformer og -kilder, der hver især har sine egne kvaliteter. Her på siden vil vi se nærmere på to af de mest populære kollagenkilder – fisk og kvæg. Valget mellem marinekollagen og bovinkollagen er et omdiskuteret emne, for hvilken af de to typer er bedst? Og hvad er de primære forskelle mellem dem? Det kan du læse mere om i dette indlæg, hvor forskellene klargøres, så du bliver bedre klædt på til at træffe et valg om den rette type kollagen for dig.

Forskellen på kollagen fra kvæg og kollagen fra fisk

Der er selvfølgelig nogle forskelle på marine- og bovinkollagen, og dem kigger vi nærmere på her.

Kollagenets kilde – fisk og kvæg

Den største forskel på marine- og bovinkollagen er, at marinekollagen stammer fra fisk, mens bovinkollagen stammer fra kvæg.

  • Marinekollagen: kollagen udvundet fra kvægs knogler og hud
  • Bovinkollagen: kollagen udvundet fra fisks skind og ben

Miljøet, dyrene lever i

En anden forskel mellem marine- og bovinkollagen er kildens miljø, da den ene lever i havet, og den anden lever på land. Nogle eksperter mener, at levestederne kan påvirke kvaliteten af kollagentilskuddet, men det er et område, der stadig undersøges.

Kollagentyperne er forskellige

I kroppen findes der over 28 forskellige kollagentyper, og størstedelen af kollagenet i kroppen er af type 1. Type 1 udgør 80-90% af alt kollagen i huden.

Der er forskel i fisks og kvægs kollagentyper.

  • Kollagen fra fisk indeholder næsten udelukkende kollagen af type 1
  • Kollagen fra kvæg indeholder kollagen af type 1 og 3

Marinekollagen indeholder altså kollagen type 1, der findes mest af i vores hud. Den naturlige kollagenproduktion falder efter 25-30-års alderen, og derfor er der mange skønhedsprodukter, der indeholder marinekollagen.

Prismæssige forskelle

Marinekollagen har en højere pris end bovinkollagen. Marinekollagens fordele er blevet markedsført i skønhedsindustrien, hvilket har haft indflydelse på prisen, og bovinkollagen er samtidig også billigere at fremstille end kollagen fra fisk.

Er kollagen fra kvæg eller fisk bedst?

Kollagen fra både fisk og kvæg er blevet studeret grundet deres sundhedsmæssige fordele, hvilket har vist, at begge kollagentyper er gavnlige for hud og led. Der er dog ikke nok beviser, der kan give et endegyldigt svar på, om den ene type kollagen er bedre end den anden. Alt kollagen minder om hinanden, og når først stoffet er optaget i kroppen, så mærker kroppen knap nok forskel på de to typer. Det vigtigste for både marine- og bovinkollagen er graden af hydrolyse, som giver kroppen evnen til at optage stoffet. Under hydrolyseprocessen bliver fedt og uønskede materialer fjernet, så der kun er aminosyrer – som kroppen bruger – tilbage. Derfor er det vigtigt at gå efter hydrolyseret kollagen, når du skal vælge dit bovin- eller marinekollagen.

Både kollagen fra kvæg og fisk har sundhedsmæssige fordele og en positiv indvirkning på krop og hud, så du kan altså vælge lige den kollagentype, der passer bedst til dit behov.   

Udvalgte kollagen produkter

-27%
MÆNGDERABAT
-27%
MÆNGDERABAT
-38%
MÆNGDERABAT
-38%
MÆNGDERABAT
-38%
MÆNGDERABAT
Nordic Nutrient